I LO Aalborg ser vi et vitalt fungerende skolekontaktarbejde som et væsentligt redskab til at synliggøre fagbevægelsens arbejde. De unge introduceres til, at det er afgørende at sikre en fortsat samlet lønmodtagerside, der med autoritet står forhandlingsstærkt i alle sager, der angår danske arbejderes vilkår.
Et stærkt skolekontaktarbejde er således en sikring af, at fremtidige generationer kan se nødvendigheden af at organisere sig.
LO Aalborgs skolekontaktudvalg afholder 4 årlige udvalgsmøder med faste dagsordenpunkter. De skal sikre en løbende evaluering og fortsat udvikling af skolekontaktarbejdet.
Primo marts: Med afsæt i den årlige evaluering og den opstillede strategi for skolekontaktarbejdet:
- Justering af udbudsmaterialet, og herunder hjemmesiden. Således at nyt udbudsmateriale kan udsendes til skolerne i Aalborg, Rebild og Jammerbugten ultimo april forud for skolernes udarbejdelse af årsplaner.
- Hvorvidt der er behov for at rekruttere nye gæstelærere. I så fald en strategi i forhold til dette, og planlægning af intro-møde for nye gæstelærere.
- Kompetenceafklaring i form af spørgeskema af nuværende og nye gæstelærere med henblik på den årlige opkvalificerende gæstelærerkonference. Spørgeskemaet indeholder udbudte gæstelærerforløb - hvem ønsker at undervise i hvad, og ideer til oplæg på gæstelærerkonferencen.
Primo juni: Med afsæt i kompetenceafklaringen planlægges den årlige opkvalificerende gæstelærerkonference indholdsmæssigt og organisatorisk.
Medio september: Med afsæt i de fra skolerne afgivne bestillinger af gæstelærerforløb besluttes:
- Hvorvidt skolerne skal genkontaktes i en anden form, hvis bestillingerne er få.
- Hvorvidt der skal lynrekrutteres erfarne undervisere fra de faglige rækker, hvis bestillingerne overgår det, som de tilknyttede gæstelærere kan nå at dække.
- Hvorvidt der efterspørges specielle forløb fra skolerne af, som i så fald skal udarbejdes.
Primo december/januar: Den årlige evaluering med afsæt i:
- Målsætningerne i den opstillede strategi.
- De modtagne evalueringer af udbudte gæstelærerforløb fra henholdsvis gæstelærerne, skolelærerne og eleverne.
- Indholdet i det udbudte materiale i relation til målpinde for UEA-undervisningen.
- Formulering af det kommende skoleårs strategi.
Tilbagevendende begivenheder, som skolekontaktudvalget er tovholder på:
Ultimo april: Udsendelse af nyt udbudsmateriale til skolerne i Aalborg, Rebild og Jammerbugten.
Medio maj: Intromøde for nye gæstelærere.
Primo august: Den årlige opkvalificerende gæstelærerkonference afholdes.